Om Per Buk
Velkommen til mit webgalleri der er en forlængelse af mit fysiske kunstgalleri. Mit kunstneriske virke spænder bredt indenfor maleri, keramiske skulpturer, aluskulpturer, akvarel, blæktegninger og mixed media på pap. I galleriet har jeg netop indgået et samarbejde med keramiker Andrea Pellegrini, der udstiller og sælger keramiske kopper og vaser. Hun arbejder bl.a. med den italienske teknik cotto lambardo og kendes desuden på hendes eksperimenter med forskellige spændende strukturer, overflader og glasurer i hendes keramiske produktion.
Liv og Virke på Langeland
I 2019 flyttede jeg til Langeland, hvor jeg har etableret min dagligdag og kunstneriske praksis. Mit galleri på Ristingevej 33C i Humble fungerer som mit værksted, hvor besøgende kan opleve de kreative processer og færdige værker.
Kunstnerisk tilgang
Min kunst er præget af en spontan og livsglad tilgang. Jeg stræber efter at indfange den spontane streg og form uden at overtænke processen. At lade tanken stoppe i min skulder, så det bliver armen i sig selv der skaber værkerne. For mig er det vigtigt, at mine værker spejler det umiddelbare, livsglæde og den æstetik, der findes i spontanitet. Temaet i mine værker er frihed.
Jeg sælger til private hjem i ind-og udland, laver virksomhedsudsmykninger, specialopgaver til offentlige institutioner, nybyggerier og byrum.
Medlem af kunstnersammenslutningen Sydfynske Kunstnere.
Tak fordi du besøgte min side. Jeg håber, du vil finde inspiration og glæde i mine værker.
KUNST PÅ LANGELAND
